Este blog nace con la intención de compartir con todos/as vosotros/as nuestras experiencias y vivencias en Ghana. Nace con la misma ilusión que afrontamos nosotros nuestro viaje a África. Y además queremos que sea un punto de encuentro entre nosotros y vosotros/as, en dónde os contemos y nos contéis. Esperamos que en estos dos meses podamos ilusionaros y, al igual que nosotros, podáis llevar a África en la mirada.

Denne blog er oprettet med det formål at dele vores oplevelser i Ghana med jer. Den oprettes med stor illusion nu da vi står over for vores tur til Afrika. Vi vil ønske at dette kan blive et ”mødested” mellem os og jer, hvor vi fortæller, og I kan deltage. Vi håber, at vi i disse to måneder kan give jer de samme forhåbninger, som vi har, og at I vil vende Blikket mod Afrika.

martes, 7 de septiembre de 2010

Skal mine alt for mange håndbagager til venstre eller højre?

Skal mine alt for mange håndbagager til venstre eller højre?

Efter en kort flyvetur til London gik turen videre fra Heathrow’s terminal 5 mod Ghana. God at vi var i god tid, da den detalje med et stk. Håndbagage pr. Passager ikke indgår i deres ordforråd. Dvs. Hvis man da i det hele taget kan betegne papkasser forseglet med 5 ruller tape for bagage... Det med at finde sin plads ombord er heller ikke altid let at finde ud af, så mellem papkasser, poser med hårlak, kopi tasker og forvirrede ghanesere, lettede vi næsten en time senere en planlagt. Men med 948 km i timen landede vi dog tidligere end forventet. Desværre har Accras lufthavn lige så lange rullebånd til bagage som Bilka´s kasser. Derfor gik der næsten en time inden vi omsider måtte skubbe og mase os gennem tolden – jeps, folk skubber og maser, og kører dine tæer over med bagagevognen, når de endelig gerne vil forbi i en fart.

Kl. 22 (lokal tid) ankom vi til det hostel vi bor på de første to nætter. Heldigvis have vi fået aftensmad på flyet, nu da køkkenet var lukket. Et par slurke varm whiskey senere gik vi trætte i seng.
Første dag blev vi hentet af organisationens direktør og kørt til deres kontor uden for byen. Uden for byen vil sige, dér hvor sidevejene kun består af mudder, fattige´s blikhytter og halvnøgne børn der leger. Første dag af vores træningskursus til projektet har bestået af en generel kulturel beskrivelse af Ghana, som direktøren læste op fra et kort over landet. Ud over almen snak og spørgsmål var det da en hyggelig morgen, men der var nu ikke så megen træning i selve emnerne. Dog fandt vi ud af, at vi alligevel ikke skal ud til flygtningelejren Buduburam. I sidste øjeblik er vores projekt blevet ændret til at foregå på et hospital med AIDS patienter. Vi forstår ikke rigtigt disse pludselige ændringer, så vi tager det dag for dag. Det kan jo være at disse AIDS patienter i morgen slet ikke har AIDS, men er blinde eller stumme. Hvem ved hvor hurtigt tingene kan ændre sig her i Ghana.

No hay comentarios:

Publicar un comentario