Este blog nace con la intención de compartir con todos/as vosotros/as nuestras experiencias y vivencias en Ghana. Nace con la misma ilusión que afrontamos nosotros nuestro viaje a África. Y además queremos que sea un punto de encuentro entre nosotros y vosotros/as, en dónde os contemos y nos contéis. Esperamos que en estos dos meses podamos ilusionaros y, al igual que nosotros, podáis llevar a África en la mirada.

Denne blog er oprettet med det formål at dele vores oplevelser i Ghana med jer. Den oprettes med stor illusion nu da vi står over for vores tur til Afrika. Vi vil ønske at dette kan blive et ”mødested” mellem os og jer, hvor vi fortæller, og I kan deltage. Vi håber, at vi i disse to måneder kan give jer de samme forhåbninger, som vi har, og at I vil vende Blikket mod Afrika.

jueves, 16 de septiembre de 2010

Marked i Accra og tro-tro

Hvis I kan forestille jer ophørsudsalg i Bilka med rabat 90 % på alle varer, så kan I stadig ikke forestiller jer, hvordan et afrikansk marked er at gå igennem, men det nærmer sig. Desuden passer man i starten på ikke at skubbe for meget til folk, især de personer som transporterer varer i sække eller baljer på hovedet. Det må være fantastisk praktisk at kunne balancere rundt med et bundt knive på hovedet... Der sælges alt bras hjertet ikke begærer, medmindre man da har brug for tøjklemmer og plastik nips. Jeg forstår ikke helt, hvad de tager på marked for, da det jo må være begrænset, hvor tit man køber et nyt tørrestativ eller en ny skobørste. Men det er åbenbart vigtigt at dukke op, og vi krydsede nok kun plastik afdelingen, men det var nu også svært nok.

Accra har flere busstationer. Alt efter hvilken retning man skal, skal man tage til den ene eller den anden. Det lyder jo ikke så svært, og det er det faktisk heller ikke, når man har prøvet det et par gange. Det svære er at finde den rigtige bus. Der er ingen skilte, folk peger i alle retninger, når man spørger. Inden man ser sig om, ender man heldigvis i den rigtige bus. Bus er desuden en pæn beskrivelse for det de kalder ”tro-tro”, ja faktisk kørte vi en dag i en gammel dansk varevogn som var lavet om til minibus med plads til 20 personer. Nødudgangene var tydeligt markeret med danske ord, men sikkert ikke til megen nytte. Disse varevogne, som nu bruges til at transportere alt for mange mennesker på samme tid, udgør den offentlige transport i Accra. Det forurener, der er ingen køreplaner, men det lader til at være det eneste de har, og det har de fået til at virke.

No hay comentarios:

Publicar un comentario