Nu er det vist på tide, at jeg får præsenteret vores rejseblog. Om 6 dage, søndag d. 5. september kl. 10 flyver vi fra Madrid mod Ghana, hvor vi lander kl. 20.35 (lokal tid – en time senere i Dk). Vi vil blive mødt af en repræsentant fra organisationen, som vil følge os til værtsfamilien. Indtil videre ved vi, at vi skal dele værelse, og vi håber da også, at møde andre frivillige hos samme familie. De første to dage skal vi gennemgå et introduktionskursus, og derefter bliver vi sendt ud på vores projekter de næste 8 uger. Vi har fået en kort og generel beskivelse af vores projekter: Paco skal beskæftige sig med et nyt projekt indenfor IT og computer, og jeg skal arbejde med kampagner ang. HIV / AIDS og menneskerettigheder. Men nu må vi se hvad vi bliver sat til, det kan jo være at de bare har sendt en generel beskrivelse ud fra vores profil, og når vi dukker op bliver vi brugt til noget helt andet. Projektet foregår i flygtningelejren Buduburam ca. 40 km. Fra hovedstaden Accra. Buduburam huser omkring 42.000 liberianske flygtninge siden starten af 90erne, hvor de flygtede under Charles Taylor´s regime. I løbet af næsten 20 år er lejren nu blevet til en større landsby, men stadig med trange kår. I kan læse mere på Buduburam´s egen hjemmeside:
http://www.buduburam.com/
http://www.buduburam.com/
No hay comentarios:
Publicar un comentario